Oplysningspligten og notat fra Kammeradvokaten - fortolkning ift. lovgivningen.

Projektet fik i marts 2023 udarbejdet et notat vedr. oplysningspligten fra Kammeradvokaten, hvor konklusionen var, at vi ikke er forpligtet til at underrette de registrerede ved individuelle meddelelser i brev eller lignende.

Baggrunden for den konklusion er taget efter en samlet vurdering, hvor der er foretaget en konkret proportionalitetsvurdering af på den ene side betydningen af underretningen for de registrerede og på den anden side arbejdsindsatsen hos kommunen, der vil være forbundet med underretningen:

  • Underretning af de registrerede er ikke umulig, men det vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats for kommunen at orientere de enkelte personer specifikt via brev eller Digital Post samt at journalisere de enkelte underretninger vil være meget tidskrævende.
  • Oplysningerne anvendes udelukkende af kommunen til statistik, og at kommunen retligt er afskåret fra at anvende personoplysningerne til sagsbehandlingsmæssige formål, dvs. til at fastsætte konkrete foranstaltninger over for de registrerede.
  • Endelig lægges der vægt på, at de registrerede allerede har fået en vis (om end utilstrækkelig) underretning om, at deres personoplysninger kan indgå i bl.a. statistik.

Notatet fra Kammeradvokaten kan ses i sin fulde længde her:

Datatilsynet kom d. 3.5.23 med en ny afgørelse vedrørende SSI´s oplysningspligt. Ovenstående udkast til notat fra Kammeradvokaten er lavet FØR denne udtalelse og vurderingen er derfor ikke lavet på baggrund af afgørelsen fra Datatilsynet, som kan ses her: Afgørelse om Statens Serum Instituts opfyldelse af oplysningspligten (datatilsynet.dk)

Process Mining